Af Lona Fjelsted Sørensen

Da samtalen finder sted er Kathrine Groth 29 år. Hun går på Den pædagogiske diakonuddannelses 6. semester. Kathrine har været i praktik på et børnehjem i Honduras sammen med en medstuderende fra Diakonhøjskolen

Børnehjem i Honduras
Kathrine fortæller:
- Vi var i Honduras på et børnehjem med 45 børn. Mange af dem har været gadebørn eller de er blevet fjernet fra yderst vanskelige familieforhold. Nogle af dem er givet til børnehjemmet, fordi forældrene var misbrugere eller prostituerede. De har så boet hos en gammel bedsteforælder, som ikke længere har magtet barnet. De er blevet overgivet til Brigadas De Amor, som er en kristen organisation, der har mange børnehjem. Vi var på det lille hyggelige hjem Renacer, som lå oppe i bjergene 25 km. fra hovedstaden Tegucigalpa.

Praktikantens opgaver
Praktikken blev formidlet gennem organisationen Impact. Udover at være en hjælp til stedet er der også krav om, at de studerende skal lære noget.
- Der var specielle opgaver til os som pædagoger. Fra Impacts side var der sørget for, at der ville være vejledning til os, at de var orienterede om, at vi var der i praktik, altså for at lære, og at det var en eksamen, vi skulle bestå, forklarer Kathrine.

Undervisning
Uden at have nogen forudsætninger for det, blev de to praktikanter fra Diakonhøjskolen sat til at undervise i engelsk på børnehjemmets skole.
- Vi underviste børn fra 1. - 6. klassetrin. Men de kunne nærmest ingenting, vi startede stort set fra bunden i alle klasser. De små var de bedste. Tredje og fjerde klasse blev undervist sammen.
Kathrine og hendes med-praktikant måtte selv finde ud af det hele, for engelsk-undervisningen bliver altid varetaget af de forskellige volontører på stedet, så der er ikke nogen overlapning.
- Ingen vidste, hvor langt de var nået i undervisningen. I perioder, hvor der ingen volontører er, så er der ingen undervisning, fortæller Kathrine.

Undervisningsplan
De to praktikanter skulle også udvikle en undervisningsplan for et helt år. Det havde de heller aldrig prøvet før.
- Men fremtidige volontører ville jo stå på bar bund lige som os, hvis vi ikke gjorde noget. Så planen blev lavet på den måde, at den ene måned laver man det, den næste det osv. Sådan at man altid kan følge med i, hvor langt børnene er nået.

Børnehjemmet
De sidste tre måneder boede de i et af børnehusene sammen med 9 børn på 11-17 år. De havde vagt fra kl. 17 om eftermiddagen til kl. 10 næste formiddag. Dermed kunne den fastansatte Lupe komme hjem og være sammen med sine egne to børn. Hun arbejdede 24 timer i døgnet, så normalt var de i pleje. Og sådan må det være med de forhold, der er. Der er hverken penge eller personale til mere.
- Arbejdet er simpelthen et kald for Lupe, siger Kathrine.
Det var juleferie, mens de var der, men børnene havde stadig deres arbejde at passe. Kathrine og hendes kollega skulle sørge for, at børnene kom i seng og op igen næste dag.
- Vi skulle stå for aftensmaden og lidt hygge om aftenen. Og vi skulle sørge for, at de kom op for at passe deres arbejde: drengene arbejdede i børnehjemmets landbrug, og pigerne var i køkkenet eller passede småbørnene.

Personlig udvikling
Kathrine har lært meget af at være i praktik på denne måde.
- Det gør, at man udvikler sig enormt meget på det personlige plan, og måske mindre på det faglige. Det er nogle andre ting, man får med rent fagligt end de, der er i praktik i de danske institutioner. Vi slynger ikke om os med alle de pædagogiske begreber, som de andre er kommet hjem med.
Det værste for Kathrine var, når børnene blev svigtet af deres forældre igen og igen.
- Det var svært, fordi børnene kom så tæt på. Man vidste, at man bare skulle rejse fra dem igen, og de var jo blevet svigtet nok. Vi valgte at blive der julen over. Og vi tager derover i sommerferien, så Lupe kan få fri igen.

Kathrines vision
Kathrine vil gerne tilbage til børnehjemmet for en periode, når hun er færdig med sin uddannelse.
- Jeg vil gerne være der i to år for at lave et udslusningsprogram for de store børn. De aner ikke, hvordan man begår sig. Alt skal administreres. Når de skal i bad, får de en klat shampoo i hånden, toiletpapir bliver udleveret i afmålte stykker, når man skal på toilettet. Alt er låst inde. Det er simpelthen nødvendigt.
Hun har allerede nu nogle ideer til, hvordan det kan gøres.
- Jeg vil gerne arbejde på, at de får nogle relationer i byen, gennem kirken. Ellers vil de ty til kriminalitet. De kan ikke andet.