This text is replaced by the Flash movie.

Diakonhøjskolen samarbejder med



Vi huser også Teologi for Lægfolk

UddannelserOm skolenOm diakoniVidencenter NyhedsarkivKontakt

Hvorfor blive diakon?

Hvorfor valgte du uddannelsen?

 

Thorbjørn: Inden jeg startede her, læste jeg på Handelshøjskolen i Århus, men fandt ud af, at det nok ikke lige var mig at skulle sidde på et kontor foran en computerskærm dagen lang. Jeg ville hellere ud og arbejde med mennesker. Der var så en af mine venner, der havde læst om Diakon- højskolen på nettet og mente, at det måtte være noget for mig. Det socialpædagogiske fokus på diakonuddannelsen tiltrak mig, og kristendom havde også altid interesseret mig, så jeg syntes, det var en spændende kombination. Derudover appellerede vekselvirkningen mellem teori og praksis også til mig.

 

Kristian: Min svigerinde gik herude, og jeg havde hørt meget godt om uddannelsen fra hende. Jeg vidste, at jeg gerne ville arbejde med mennesker, men nok ikke inden for det gængse pædagogiske område. Jeg havde ikke lige nogen specifik målgruppe i tankerne.

 

Mia: Jeg har tidligere arbejdet inden for specialområdet som pædagogmedhjælper og søgte efter en socialpædagogisk uddannelse. Jeg stødte tilfældigvis på Diakonhøjskolen på nettet og syntes, det lød spændende. Jeg havde dog ikke på forhånd noget forhold til det kristne, men valgte alligevel at give det en chance og fandt ud af, at det var helt fantastisk!

 
Hvad var det bedste ved at være studerende på Diakonhøjskolen?

 

Thorbjørn: At undervisningen er meget målrettet og giver en god forståelse for, hvad er det er, man kommer ud til i praktikken. Og så er højskolelivet og studiemiljøet rigtig fedt! Skolen ligger tæt på skov og strand og by, og dine medstuderende er mange forskellige slags mennesker med forskellige baggrunde. Nogle tror, at det kun er “meget kristne”, der går her, men det passer ikke. Jeg kommer fx ikke selv fra en kristen familie som sådan. Forskelligheden giver en god dynamik i diskussionerne i undervisningen.

 

Kristian: Det må være, at man bliver udfordret menneskeligt og personligt i undervisningen, - det er ikke bare udenadslære! Og så er højskolemiljøet tiltalende! Man kommer tæt på sine klassekammerater og lærerne, - vi er ligesom en stor familie. Jeg tror, det er en styrke, når man skal ud og arbejde med mennesker, at man har lært at begå sig i sådan et stort fællesskab.

 

Mia: Jeg holder også meget af højskolemiljøet. Det er i sig selv udviklende at være en del af. Og praktikkerne! Man kommer i nogle rigtig gode - og lange - praktikker inden for spændende områder!

Diakonhøjskolen, Lyseng Allé 15, DK-8270 Højbjerg, E-mail: info@remove-mediakonhojskolen.dk, Tlf: +45 86 27 41 22, Fax: +45 86 27 42 10