Af Lona Fjelsted Sørensen

Janne Nielsen er 21 år. For tidspunktet for samtalen går hun på Social- og sundhedsassistentlinjens 1. semester.
Efter at have været med i den hårde kamp om praktikpladser fra Handelshøjskolen, besluttede hun at prøve en anden vej. Hun tog derfor social- og sundhedshjælperuddannelsen, i første omgang bare for at prøve det. Men hun blev rigtig glad for det og har aldrig fortrudt, at hun skiftede uddannelse.
- Jeg valgte så at læse videre til diakon og social- og sundhedsassistent på Diakonhøjskolen, fordi jeg tror på, at uddannelsen herfra vil være den, der giver mest i forhold til mit fremtidige arbejde, siger Janne.

Diakoni - en ekstra dimension i uddannelsen
Janne vidste nemlig på forhånd meget om, hvad uddannelsen kan give.
- Jeg kendte skolen på forhånd. Jeg har både en kusine og en faster, der er diakoner herfra, foklarer hun.
De har fortalt Janne om det, og om hvordan de har brugt diakonien i deres arbejde.
- Jeg regner med at komme til at bruge den diakonale vinkel rigtig meget. Her får man mere det menneskelige aspekt med.

Sammenligning med den ordinære uddannelse
Fra sin social- og sundhedshjælperuddannelse har Janne fået indtryk af, at uddannelsen her lægger vægten på den teoretiske viden.
- Man lærer, hvad et kriseforløb er, eller hvad et sorgforløb er. På Diakonhøjskolen lærer man også at snakke med folk på en anden måde. Vi får blandt andet undervisning i sjælesorg, siger hun.

Diakoni på arbejdspladsen
Janne har indtryk af, at diakonien ofte mangler hos personalet på plejehjem.
- Sådan noget med tro, det snakker man bare ikke om. Men det kunne jeg forestille mig, at man kommer til at gøre, når man har diakonnålen. Bare de kan se nålen, så spørger de jo til det. Det er jo ikke noget, man skal gå og reklamere med. Men de kan jo selv spørge. Og jeg tror, mange har behov for at snakke om Gud på et eller andet tidspunkt i deres liv.