Af Lona Fjelsted Sørensen

Kurt Ohlsen Warming er 61 år. Han er kursist på Den diakonale videreuddannelse - Årskurset, og er, på tidspunktet for denne samtale, kun få dage fra at blive indviet til diakon. Kurt har arbejdet som lærer, som talepædagog og som selvstændig.

Flere faglige redskaber
Kurt har gjort sig en del tanker om det at have en faglig identitet som diakon.
- Vi har faglige redskaber med os herfra, som folk normalt ikke har: Psykiatri, psykologi og sjælesorg. Det er spændende at sætte i forhold til pædagogikken, som jeg har med mig fra hele mit arbejdsliv, siger Kurt.

Diakonens forpligtelse
Kurt taler meget om forpligtelsen. Han ser denne forpligtelse snarere som en tilskyndelse; det er altså ikke en 'sur' pligt, men noget, han gerne vil.
- Ofte, når man hører, hvad diakoner kan, tror man, man selv skal kunne det hele. Sådan er det jo ikke. Man er forpligtet på at yde, med det man har og kan. Og så tilføjer han:
- Jeg skal ikke løbe hen og opsøge og tage mig af naboens problemer, men det jeg er i, her og nu. Spørgsmålet er: Hvordan tager vi det ansvar, vi har, og holder os fra det, vi ikke kan følge til dørs?

Skærpet tilsynspligt
Der er for det første det ansvar, som vi alle har til at tage os af; at behandle hinanden anstændigt:
- Man møder mennesker, tager sig af dem, med de behov, de har. Det er vi alle forpligtede på. Dette er almen diakoni, forklarer Kurt. Om diakonens udvidede ansvar, tilføjer han:
- Her på Diakonhøjskolen får man så at sige en skærpet tilsynspligt, der går ud over den almene diakoni, og hvor man tager sig af de sværere problemer og yder sjælesorg. I og med indsigten har man også forpligtelsen: Det, du kan, dét skal du gøre.

En mulighed for at blive ved med at gøre nytte
Man behøver ikke at holde op med at være til gavn for andre, fordi man er blevet for gammel til at udfylde en almindelig plads i erhvervslivet.
- Vores samfund er ikke godt nok til at se potentialet hos de ældre, siger Kurt og tilføjer:
- Jeg har opgivet at kunne varetage normale funktioner i normale job, men jeg er stadig forpligtet. Der er stadig noget, jeg kan. Det kan være frivilligt arbejde: Områder, hvor der burde være offentlig omsorg, men ikke er det. Vi kan alle gøre noget. Se på Moder Theresa: hun brugte det, hun kunne lige her og nu. Og det mener jeg, at man er forpligtet på.