This text is replaced by the Flash movie.
UddannelserOm skolenOm diakoniNyhedsarkivVidencenter KontaktSøg

Søgende og studerende på samme tid


Af Lona Fjelsted Sørensen

Sonja Lutz er 59 år, da samtalen her finder sted. Hun går på Den pædagogiske diakonuddannelse.
Sonja har været på arbejdsmarkedet i flere år, blandt andet har hun arbejdet som stewardesse. Hun er derfor vant til at arbejde med mange mennesker hele tiden.
Hun er født i Schweiz, men har boet i Danmark siden 1989.

Evighedsturisten
Sonja beskriver sig selv som evighedsturist: hun har altid rejst meget, hun har ingen børn, og hun har haft mange og meget forskellige jobs. Der er ikke så mange forpligtelser.
Hun søger svar på eksistentielle spørgsmål: hvad er livet, hvad er tro osv.
- Her på skolen er der ro og alt det andet er væk - jeg ville blive efter årskurset for at fordybe mig i trosspørgsmål - det var mere det, end det var pædagoguddannelsen. Jeg er blevet her på grund af min søgen.

Om troen
Sonja er katolsk opvokset. Men hun er meget rummelig i sin tro.
Hun har også fordybet sig i buddhisme og meditation undervejs i sin søgen. For Sonja er det altid tolerance og det indre, der er væsentligst.
- Det guddommelige for mig er, at vi beriger hinanden, "care for each other". Det guddommelige er ophøjet over vores religionsfejder, dem skaber vi af angst".
Der er alligevel så meget, der er fælles i de forskellige religioner, mener Sonja:
- Det hele handler jo om næstekærlighed, om kærlig omtanke og positivitet og om at vi er afhængige af hinanden, at vi er et fællesskab.

Nyuddannet som 61-årig
Da Sonja begyndte på Den pædagogiske diakonuddannelse var det på grund af fordybelsen, snarere end det var dét at blive pædagog. Men undervejs er hun blevet mere optaget af faget.
- Pædagogikken er spændende, her kommer jeg også mig selv nær, tæt på følelserne. Det er næsten som en psykologisk analyse, jeg kommer til at tænke over og berøre de spørgsmål, jeg selv har.
Egentlig skulle vi tale om, hvordan det er at være ældre studerende. Men det glemmer man, når man er sammen med Sonja. Der er masser af glød og fart på og det er udvikling, ikke afvikling, der er på tapetet. Hun er i høj grad stadig på vej.
- Jeg får en triumf ved at være nyuddanet med en videregående uddannelse som 61-årig, slutter Sonja med et stort smil.

Diakonhøjskolen, Lyseng Allé 15, DK-8270 Højbjerg, E-mail: info@remove-mediakonhojskolen.dk, Tlf: +45 86 27 41 22, Fax: +45 86 27 42 10