This text is replaced by the Flash movie.
UddannelserOm skolenOm diakoniNyhedsarkivVidencenter KontaktSøg
19-09-2008

Velkommen til 10 nye studerende på den internationale linje

Af: Anita W. Petersen

På mandag den 22. september glæder studerende og medarbejdere på Diakonhøjskolen sig til at byde velkommen til 10 nye studerende på den Internationale linje.

Undervisning og jule- og afskedsfest for de internationale studerende


De 10 studerende kommer fra lande som Liberia, Kirgistan, Ægytpen, Kina, Ungarn, Bulgarien og Rumænien.

Deres studieophold på 3 måneder her på Diakonhøjskolen er sponsoreret af organisationer som Y'Men klubberne i Danmark, Folkekirkens Nødhjælp, Danmission, Areopagos og Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U.

Det internationale kompetencegivende kursus på Diakonhøjskolen i diakoni og socialt arbejde har især fokus på fortalervirksomhed, kommunikation og rådgivning, lederskab og projektmageri og kirken i samfundet.

De internationale studerendes komme ser man frem til med længsel på skolen, da deres deltagelse i skolens hverdag og studiemiljø altid giver medarbejdere og de danske studerende en saltvandsindspøjtning ude fra det store udland. Hverdagen på skolen bliver mere dynamisk, farvestrålende og international, når de internationale studerende er i hus.

Pastor Emmanuel Stevens, 34 år, fra Liberia er en af de nye studerende på den internationale linje. Til daglig står han i spidsen for Urban Ministry i Liberia.
Det har han gjort siden 2005, og Urban Ministry er navnet på Den lutherske Kirkes arbejde blandt Liberias mest udsatte grupper, som stofmisbrugere, kriminelle, fattige og handicappede. 

Følg linket her: http://www.dem-dk.dk/nyheder/nyhed/prast-fra-liberia-pa-diakonhojskolen/acd4bd5ea6/ og læs meget mere om Emmanuel Stevens og hans arbejde i Liberia.

Skemaet for den internationale linje, kan du se her

Ny koordinator på den internationale linje
Fra mandag den 22. september er Priya Peter ansat som koordinator på den internationale linje. Hendes primære opgaver bliver at tage sig godt af de internationale studerende og koordinere undervisningen på linjen m.v. Priya Peter er selv fra Indien, uddannet lærer og er dansk gift.

 

Diakonhøjskolen, Lyseng Allé 15, DK-8270 Højbjerg, E-mail: info@remove-mediakonhojskolen.dk, Tlf: +45 86 27 41 22, Fax: +45 86 27 42 10