Grundlovstaler, Mette Bock, trak mange til kirkeligt grundlovsmøde på Diakonhøjskolen

Af: Anita W. Petersen

Siden 1970'erne har det været en fast tradition på Diakonhøjskolen at invitere spændende debatører og samfundsengagerede personligheder som grundlovstalere på Diakonhøjskolen.

Grundlovsdag den 5. juni 2008 var ingen undtagelse.

Programchef i DR, Mette Bock, kom med interessante overvejelser og betragtninger over emnet folkekirkens fremtid og status pt. og talte ud fra overskriften: "Folkekirken - er den på vej ud af Grundloven?"

Traditionen tro var der også masser af højskole- og salmesang og servering af kaffe og kage, som hele 4.semester havde stået for. Overskuddet fra salget af kaffen og kagerne går til gadebørn i Rumænien, som 2 studerende fra 4. semester skal ned til i forbindelse med deres 2. praktik på pædagoguddannelsen. Overskuddet var på kr. 4633. 75, -. Så Mia og Kristian er meget glade for at kunne overraske gadebørnene med ting og sager, der kan gøre deres hverdag lidt rigere og mindre besværlig.

Kristendommen og de kristne værdier er under pres i Danmark i disse år. Det er der mange grunde til. Mette Bock nævnte for mig at se de væsentligste. For det første, at vi lever i en individualistisk tid, hvor alt er til forhandling. Vi designer selv vores tro, eller vi vil selv meget gerne designe den. Vi har svært ved at acceptere og underlægge os autoriteter, undtagen når det er os selv, der er autoriteten.
Men evangelierne og troen står ikke til forhandling, slog Mette Bock fast.

Derudover er vi gennem indvandringen og flygtningestrømmen til Danmark blevet mødt med folkeslag med en anden kultur og en anden tro. Det positive ved religionsmødet og mødet med andre kulturer har gjort, at vi er blevet langt mere bevidste om vores egen tro, kristendommen. Dette religionsmøde har imidlertid også medført, at ånden i grundloven af 1849 er sat under pres, fordi mange tror, at vi har religionslighed; men ifølge grundloven har vi religionsfrihed, dvs. at vi med åbent sind skal acceptere andre religioner i det danske samfund, påpegede Mette Bock.

Diskussionen om andre religioner og kulturer i det danske samfund pt. betegner Mette Bock som forkrampet. Vi skal ikke være forskrækkede over det anderledes; men turde stå ved, at vi er kristne og ikke forbyde religionerne i det offentlige rum, sådan som statsminister Anders Fogh Rasmussen fornylig har sagt. At forbyde religioner eller religiøse symboler i det offentlige rum, tror Mette Bock er en dårlig idé. Essensen i Grundloven er frihedsrettighederne og ikke forbud. Hvis Grundloven på et tidspunkt skal moderniseres, overvejede Mette Bock, så kunne det måske være en idé helt at udelukke religionen fra Grundloven.

Grosbøll-sagen er en anden faktor, der har været med til at sætte kristendommen under pres. Her var en præst, hvor man kom i tvivl, om han overhovedet troede på Gud. En anden, der har været med til at sætte kristendommen og kirken på dagsordenen, var kirkeminister, Tove Fergo, som Mette Bock betegnede som et forfriskende pust. Men alle landets 12 biskopper var ikke begejstrede for hende. Hun blandede sig vist lidt for meget i kirkens indre forhold, sagde Mette Bock.

Mette Bocks håb er, at vi som kristne ikke lader os forskrække over de udfordringer, vi møder som kristne, men derimod åbent står ved vores kristne tro.
At vi bl.a. bliver bedre til at forklare, hvad det vil sige at være et kristent menneske, at vi tør missionere i moderne forstand, at vi er aktive medlemmer af folkekirken og ikke mindst, at vi viser langt større frimodighed over for det fremmede og møder de nye religioner og kulturer i en positiv dialog.