Diakonhøjskolens afgangshold takker af med afslørende revy
Stod det skrevet i kortene, at Jens Maibom Pedersen skulle blive forstander for Diakon-højskolen?? Det undersøgte 8. semester i deres afsluttende revy torsdag den 13. januar.
Et højdepunkt i livet på Diakonhøjskolen er, når afgangseleverne siger farvel og tak med en revy, der, revytraditionen tro, leverer rammende personparodier, hvor især lærerstaben står for skud. Og i år var ikke anderledes. Årets revy tog os med tidsmaskinen tilbage til lærerne Jens, Bodil, Lars, Ullrich, Joan og Lenes barndom og ungdom for at undersøge, hvorfor og hvordan de blev til det, de er i dag. Ikke mindst hvordan det hyperaktive barn Jens, blev eftertænksom teolog og lederen med det store overblik. Det mysterium vender vi tilbage til.
Vi er med dem i børnehave, hvor deres forskellige personligheder allerede skinner tydeligt igennem. Jens driller. Bodil vil synge. Lars lave om på sangen. Ullrichs mor har kun lige sagt farvel, da Ullrich går ombord i sin ”madkuffert” med pølser, brød og citronmåne. ”Artige Joan” assisterer pædagogerne. Og Lene leger i sin egen forvirrede verden. Mønstret gentager sig i folkeskolen og i gymnasiet er ”dygtige Joan” blevet studievejleder med kompetence til at slå op i ”The big book” og finde ud af, hvad de andre skal uddanne sig til. Ingen af dem drømmer om at blive teolog, men det er alligevel vejen for de fleste af dem. Eksempelvis vil Bodil egentlig være sanger, men det kræver, at man kan synge, så Joan råder hende til at blive teolog i stedet, og ”er det ikke også noget med, at ham der Peter, du er vild med, skal læse teologi?” Så blev Bodil overbevist. Jens’ drøm om, at blive professionel fodboldspiller braser, da han bliver fodboldinvalid, så Joan overbeviser ham om, at teologien er en anden vej til hæder og berømmelse. Solgt. Mysteriet løst.
Under sceneskift rullede reklamer og programspots henover en storskærm, hvor vi blandt andet fik ”nye” sider at se af 8 semesters drenge (hvis jeg skal pakke det mere ind, end de gjorde), undersøgte mysteriet om KKKs genopståen i Diakon-X og var med en sædvanligt ophidset Gordon Ramsey i Diakonhøjskolens køkken.
”Yeeeah it’s good to be a diakon – ooog vi håber vi kan hjælpe nog’n!” lød afslutningssangens omkvæd. Og mon ikke de kan det! Med revyen har de i hvert fald bevist, at de er gode til at gennemskue mennesker omkring dem, og samtidig ikke er bange for at afsløre sig selv.