Temadag om Barnets reform
Torsdag den 24. februar 2011 havde Diakonhøjskolen inviteret studerende og medarbejdere til temadag om Barnets reform. Folketingsmedlem fra socialdemokratiet, René Skau Bjørnson og cand.jur. og adjunkt Jane Røhl fra VIA UC satte ud fra hvert deres perspektiv fokus på Barnets reform.
Hvad er Barnets reform egentlig for noget?
Barnets reform er en del af flere reformer (bl.a. anbringelsesreformen fra 2006) inden for området for socialt udsatte børn og unge, dvs. især omsorgssvigtede børn og unge.
Siden den 1. januar 2011 har der i reformen været fokus på at tage udgangspunkt i, hvad der er bedst for barnet, nærhed og omsorg, værdien af en tidlig indsats, forbedringer for plejefamilier herunder uddannelse af superplejefamilier, at søskende så vidt mulig skal anbringes sammen, at diverse myndigheder skal underrette hinanden, hvis udsatte familier flytter rundt fra kommune til kommune, dvs. en præcision af underretningspligten, og at kommunen nu også har fået lovhjemmel til at begynde en undersøgelse af familien uden forældrenes samtykke. Tidligere har lovgivningen på området taget udgangspunkt i familien og forældrenes ret til deres barn/børn. Og sidst men ikke mindst er der kommet fokus på børn og unges klagerettigheder.
Satspuljemidlerne
Disse nye tiltag inden for Barnets reform er finansieret over satspuljemidlerne med 140 millioner kr. Satspuljemidlerne, som sidste år var på 980 millioner kr. og i år på 680 millioner kr., er midler som samles i en stor pulje som følge af, at arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp og andre overførelsesindkomster stiger mindre end 0,2% end de almindelige lønstigninger. Enhedslisten er som det eneste parti i Folketinget imod den måde som satspuljemidlerne finansieres på, nemlig at fodre hunden med dens egen hale. Altså at man tager fra de fattige og giver til de fattige. Socialdemokratiet arbejder også med, at midlerne skal finansieres over skatten i stedet for.
Barnets reform og den politiske proces
René Skau Bjørnson, som er den folketingspolitiker som pt. har siddet længst i folketingets socialudvalg nemlig 13 år, fortalte om den politiske proces med at udarbejde Barnets reform.
Området har stor mediemæssig opmærksomhed ikke mindst som følge af TV- udsendelsen: ”Er du mors lille dreng…” (1998). René forklarede, at når en sag har stor mediemæssig bevågenhed får den som regel også en stor politisk bevågenhed, bl.a. fordi der anvendes rigtig mange penge på anbringelsesområdet: 15,2 milliarder kroner om året, og politikerne på den anden side vil gerne profilere sig i medierne. Over halvdelen af de anbragte børn er mellem 15 og 17 år, og der er 12000 – 13000 anbringelser hvert år i Danmark, hvoraf mange er tvangsanbragte. Ca. en million kr. om året koster en enkelt anbringelse.
I disse tider, hvor der skal spares alle vegne, er regeringen meget optaget af at få flere og flere børn anbragt i plejefamilier i stedet for på døgninstitutioner, da det ikke er så dyrt med en plejefamilie som med en institutionsplads, sagde René. Men ud fra Renés synspunkt er det ikke altid at tage udgangspunkt i barnets bedste at få barnet i en plejefamilie.
Det kan nogle gange være til barnets bedste at komme på døgninstitution, hvor der er en stor faglighed og ekspertise med omsorgssvigtede børn og unge. Plejefamilierne er jo som regel ikke uddannede. Så de fyringer og lukninger på døgninstitutionsområdet, som kommunerne foretager pt., er Rene meget bekymret over, da en stor faglighed og erfaring opsamlet gennem mange år på området dermed forsvinder.
René advarede mod systemtænkning og djøfisering af området med socialt udsatte børn og unge og stillede ligeledes spørgsmålene: ”Hvor meget magt skal systemet have over det enkelte menneske, når systemet nu med det nye i barnets reform faktisk giver kommunen ret til at undersøge en familie uden dens samtykke?" og "Hvordan med forældrenes ret til deres egne børn?” Renés mening er, at det er særdeles vigtigt, at der med ændringerne i Barnets reform er kommet meget mere fokus på, hvad der er bedst for barnet, og at hensynet hertil vejer tungere end andre hensyn; men at det naturligvis altid er en balancegang med forældrenes ret til deres egne børn.
Fra auditoriet kom der et forslag til René Skau Bjørnson om, at Folketinget også skal bruge folk fra praksisfeltet i deres høringer på området med socialt udsatte og ikke altid kun invitere eksperter til høringerne, da de ikke altid har fingrene dybt ned i dagligdagen på det sociale område. Dette forslag syntes René Skau Bjørnson godt om, og han ville gerne bringe det videre til Folketingets socialudvalg.
Juraen i Barnets reform
Cand.jur. og adjunkt i VIA UC Jane Røhl gik mere i detaljer med Barnets reform rent lovgivningsmæssigt og gennemgik hvilke love, der anvendes inden for området. For hvad er det egentlig, der står i reformen, og hvordan har den ændret sig hen ad vejen?
Jane Røhl er især optaget af, hvad borgerne, når de har pligter, også har af rettigheder, og hendes fokus er især: Bliver borgerne behandlet ordentligt af systemet? Det man inden for juraen kalder det retssikkerhedsmæssige perspektiv.
Jane Røhl satte fokusset på Barnets reform ind i en forståelsesramme, som bestod af hvem der har ”retten” til børnene?, udsatte børn og unge? Hvem er det?, og hvilke internationale konventioner skal Danmark overholde ud over den danske lovgivning?
Derudover havde Jane Røhl udvalgt eksempler på særlige ændringer i lovgivningen fra Barnet reform I til Barnets reform III. Jane Røhl gjorde i øvrigt også opmærksom på, at til forskel fra mange andre lande omkring os har Danmark ikke en børneombudsmand.
Se slides fra Jane Røhls foredrag her (pdf)!
Hvis du vil vide mere om Barnets reform kan du gå ind på socialministeriets hjemmeside på: http://www.sm.dk/Temaer/sociale-omraader/Boern-unge-og-familie/barnets-reform/Sider/Start.aspx
Resten af temadagen over middag var der fokus på ”Diakonforbundet her & nu…” ved diakonsekretær Bent Ulrikkeholm, og en nyuddannet diakon, Malene Winther Hansen, fortalte de studerende om hendes proces med udarbejdelsen af bacheloropgaven.
Malene skrev om: ”Udenfor eller Indenfor – social identitetsdannelse og samfundsdeltagelse for unge med fysiske funktionsnedsættelser.”
Se slides fra foredraget om ”Diakonforbundet her & nu…” her (pdf)!