"Døden skal ikke være en præstation"

Af: Anita W. Petersen

Overskriften er et citat af hospicepræst Lone Klok, som sammen med hospitalspræst Preben Kok den 19. maj 09 holdt temadag om åndelig omsorg

for alle studerende og gæster udefra på Diakonhøjskolen.

Når vi hele livet igennem skal præstere både privat og arbejdsmæssigt, mener Lone Klok, at det er meget vigtigt, at døden ikke også bliver en præstation.
Forstået på den måde, at man ikke absolut skal skrive et digt, en bog, et brev eller en sang til alle efterladte; men at man derimod på livets yderste kant følger sit hjerte og ikke skal føle sig forpligtet til at udrette en hel masse. Der findes ingen opskrift på den rigtige død, ingen rigtig måde at sige farvel på. Måden at sørge på er ligeledes individuel, her behøves heller ingen eksperthjælp. At lytte, holde om, holde af og træde tilbage som hospicepræst er en hovedarbejdsopgave.

Lone Klok forklarede, hvad åndelig omsorg er på et hospice, nemlig at det er en naturlig og integreret del af plejen, og at mennesket her ses som et helt menneske med ligestillede psykiske, fysiske, sociale og åndelige behov.

Hospicepræstens vigtigste opgave er at være der som et medmenneske sammen med den dødende og give tid sammen med den dødende til bare at være. Man behøver heller ikke sige en masse og da slet ikke udøve omvendelse på sengekanten. Tavsheden har sit eget sprog. Nogen gange er der bare ikke mere at sige. Den døende kan være så afklaret, at der ikke er mere at sige, andre gange kan lidelsen være så stor, at ord kan være en hån. Hospicepræstens fornemste opgave er at skabe et evangelisk rum uden krav og forventninger, og at se den dødende gennem Vor Herres briller.

Prebens Koks foredrag havde overskriften: "Den frugtbare grænse."
Her argumenterede Preben Kok for, at når vi tænker grænser ind i vores liv med hinanden giver det tryghed og værdi.
Hvis man giver rum til at være sig selv hele tiden, så får man kun sig selv. Og det er både angstprovokerende, stressende og ensomt. Kærligheden giver ikke rum, men nærhed. Kirken sætter grænser for liv og magt. Og grænsen skal være der for at give frihed, ellers bliver vi fanget i os selv.

Preben Kok forklarede ligeledes, at mennesket har 2 lidenskaber. Den grænsesprængende lidenskab og den grænsesættende lidenskab. Den grænsesprængende lidenskab vil hele tiden videre og den grænsesættende vil jo sætte grænser og skaber ligevægt. Den grænsesættende lidenskab har vi som samfund og individer undertrykt i 30 - 40 år. Det er bl.a. derfor vi har en finanskrise, argumenterede Preben Kok.