Kirkens Korshær: Dengang og nu - et foredrag med diakon Leif Bønning

Af: Anita W. Petersen

En foredragstitel, der umiddelbart for en ny ung diakonstuderende kan lyde som den direkte vej til en dyb søvn. Men nogen gange kan man blive overrasket. Det blev de studerende på Diakonhøjskolen i hvert fald, da diakon Leif Bønning fra Kirkens Korshær på en sprudlende, engageret og humoristisk måde redegjorde for Kirkens Korhærs spændende historie. En historie fyldt med karismatiske ledere i spidsen for korshæren og mange spændinger og uenigheder i de første årtier om, hvilken teologisk retning Kirkens Korshær skulle have. Leif Bønning karakteriserede Kirkens Korshærs arbejde som en måde at være kirke på og som en konsekvens af evangeliet.

Leif Bønning er selv uddannet diakon fra Diakonhøjskolen og har i over 20 år arbejdet i Kirkens Korshær.

På ganske kort tid lykkedes det Leif Bønning at fange de studerendes opmærksomhed, og for nogle studerende blev foredraget til stor inspiration for deres videre studie.

”Sikke en fantastisk mand og historiefortæller", blev der sagt rundt omkring ved bordene. Samtidig stillede de studerende også en del udfordrende spørgsmål til Leif Bønning, fx om hvordan han så på, at flere og flere medarbejdere i korshæren ikke er personligt kristne, og hvordan man får formidlet korshærens kristne rødder videre til denne gruppe af ansatte. Til dette svarede Leif Bønning bl.a., at flere uddannede diakoner jo kunne begynde med at søge stillingerne i Kirkens Korshær. Sådan!

Foredraget efterlod mig det indtryk, at korshæren har været utrolig dygtig til at tilpasse sig samfundets udvikling, og ikke mindst tilpasse sig de udsattes forskellige behov i takt med, at samfundet har udviklet sig.

Et kort rids af Kirkens Korshærs historie:

12. oktober 1912 dannes Kirkens Korshær af folkekirkepræst H.P. Mollerup, som indtil sin død i 1929 var Kirkens Korshær meget farverige, tværkirkelige og karismatiske leder. I H. P. Mollerups tid blev der oprettet mødre- og spædbørnehjem og et gartneri, hvor mænd kunne bo og arbejde. Derudover afholdt korshæren forkyndelse og gudstjenester i kælderbeværtninger, steder hvor såkaldte ”pæne folk” ikke kom.

H. P. Mollerup var ligeledes stifter af Blå Kors. Op til 1930’erne var Kirkens Korshær også en afholdsbevægelse, da 1930’erne var præget af en økonomisk depression med stor arbejdsløshed, og hvor mange unge drak. I begyndelsen af Korshærens historie bar de ansatte uniformer, og man kaldte hinanden for søstre og brødre ligesom i Frelsens hær, som Kirkens Korhær var inspireret af.

I 1930’erne efterfulgte Kaj Hammerich, i øvrigt far til den kendte historiker Poul Hammerich, H.P. Mollerup som leder af Kirkens Korshær. Kaj Hammerich var ikke uddannet teolog; men en dygtig organisator ansat i det, der dengang hed krigsministeriet, da han blev headhuntet som leder af Kirkens Korshær. Da 2. verdenskrig kom, havde den danske stat brug for Kaj Hammerich, en god strateg, og han blev derfor kaldt tilbage til krigsministeriet.

Fra 1940 til 1946 blev folkekirkepræsten Bøje Rasmussen leder af Kirkens Korshær. Danmark var besat, og det blev en stille periode for korshæren. Man havde under krigen kun én sæk tøj til deling til de udsatte i hele København! Under krigen smed Kirkens Korshær uniformerne, da der var uniformforbud, og uniformen kom aldrig i brug i korshæren igen.

Fra 1946 til 1964 blev Haldor Hald chef for Kirkens Korshær. Haldor Hald blev senere biskop over Lolland Falsters Stift. Haldor Hald var meget optaget af at få styr på teologien i korshæren, og det blev en periode i korshæren med store teologiske diskussioner. Haldor Hald skrev bl.a. den velkendte bog: ”Kirken, der forarger.” Under Haldor Hald blev der etableret herberger, spisesteder, vuggestuer og sociale boligselskaber og ikke mindst Sct. Nikolai Tjenesten, som blev etableret p.gr.a. en meget høj selvmordsrate, nemlig 2500 fuldbyrdede selvmord inden for et år. Til sammenligning er der 6 – 700 fuldbyrdede selvmord om året i DK i dag. Haldor Hald blev også kendt under navnet: ”selvmordspræsten.”

I 1964 blev Ole ”mælkemand” Jensen, en ægte københavner fra Vesterbro, chef for Kirkens Korshær. Ole Jensen var en meget stille og ikke særlig udadvendt leder; men han fik i sin tid som korshærsleder etableret narkobehandling, fik adgang til Christiania, hjalp gadeprostituerede, fik oprettet Mariatjenesten på Vesterbro, etablerede familiearbejde, feriehuse til mindrebemidlede familier og et behandlingstilbud til familier, der ikke kunne klare sig selv på Iler Slot. Ligeledes blev der i 1972 oprettet genbrugsbutikker i hele landet, og pt. er der 205 – 210 butikker over hele landet, hvor der pt. arbejder 5000 frivillige. Genbrugsbutikkerne er i dag en væsentlig indtægtskilde for Kirkens Korshær.

I 1987 blev den nuværende korshærschef Bjarne Lenau Henriksen valgt som korshærsleder. Bjarne Lenau Henriksen er især kendt for at skrive meget og en engageret samfundsdebattør. Under Bjarne Lenau Henriksen har korshæren som noget nyt etableret en sjælesorgstjeneste, kaldet AKCEPT, for homofile. Denne sjælesorgstjeneste blev bl.a. oprettet på baggrund af en henvendelse fra et bispemøde.

Om 1 ½ år sætter den første kvindelige leder nogensinde i korshærens historie sig i chefstolen. Det bliver Helle Christiansen, som er teolog og pt. udviklingschef i Kirkens Korshær.

Det bliver spændende at følge Kirkens Korshærs videre historie.

Læs mere om Kirkens Korshær her: www.kirkenskorshaer.dk