Rekordhøjt antal højskolekursister
Det var første gang, at KFUMs Sociale Arbejde havde så mange deltagere på højskoleuge på Diakonhøjskolen. 45 kursister i alt, som til daglig er frivillige og brugere i KFUMs Sociale Arbejde rundt omkring på væresteder og caféer i Danmark.

Rekordhøjt antal kursusdeltagere

Plancher om "Omsorgens mange ansigter"

"At male er at se"

Engagementet var stort
At være studerende på Diakonhøjskolen giver næsten daglig en mulighed for at komme i tæt kontakt med de arbejdspladser, som mange diakoner, som færdiguddannede kommer ud at arbejde på, nemlig de diakonale institutioner som fx Blå Kors Danmark og KFUMs Sociale Arbejde.
Diakonhøjskolen har tradition for at lave et højskolekursus af én uges varighed sammen med KFUMs Sociale Arbejde, og tilfredsheden hos deltagerne er stor. Derfor bliver der fra gang til gang større og større tilslutning til kurserne på Diakonhøjskolen.
Højskoleugen består af fag, der udfordrer deltagerne til at arbejde kreativtet, socialt og fysisk med sig selv.
Især fag som omsorgslære, bevægelsesfag og musik og form & farver er i centrum. Den ene af dagene var der bl.a. besøg af salme- og sangskriveren, Leif Rasmussen, fra Silkeborg Højskole, som holdt foredrag for kursisterne og gav smagsprøver på sine sange og salmer.
Kursusdeltagerne nyder Diakonhøjskolens måltider og er glade for at møde skolens studerende, som kursusdeltagerne beskriver som åbne og imødekommende.
Midt på ugen var der udflugt i det midtjyske med besøg på ferskvandscentret, AQUA i Silkeborg.
