Værdier i undervisningen
Fra dag et på studiet mødes den studerende med både liniefag (pædagogiske eller social- og sundhedsfaglige) og med teologiske og diakonale fag.

Vi forsøger altså at skabe dialog mellem faglighed og værdigrundlag. For det er i høj grad værdigrundlaget, som er bestemmende for mødet med barnet i børnehaven, den ældre på plejecentret, patienten på sygehuset eller misbrugeren på værestedet. Undervisningen på Diakonhøjskolen er præget af mange etiske debatter.

Det kristne liv- og menneskesyn
Diakonhøjskolens værdigrundlag er det kristne livs- og menneskesyn. Det præger både vores undervisning og dagliglivet på skolen.

Et kristent livs- og menneskesyn indebærer, at vi ser livet som noget godt og værdifuldt. Vi ser mennesker som skabte af Gud. Det vil sige, at hvert eneste menneske rummer en gudbilledlighed. Hvert eneste menneske er helt unikt og værdifuldt.

Vi tror ikke på alle de menneskeskabte kasser, vi er så gode til at putte hinanden i. Det betyder, at når vi møder narkomanen, så møder vi andet end narkomanen - vi møder også et gudsskabt menneske uendelig værdifuldt - med krav på værdighed og respekt.

Vi ser mennesket som skabt til at leve i fællesskab. Vi har som mennesker et medansvar for andre mennesker.

Håb og kærlighed på trods
Et kristent livs- og menneskesyn anerkender også det ondes eksistens i verden. Ingen kan sætte sig ud over egoismen, og vi må erkende, at ondskaben alt for ofte får overtag i form af krige både mellem mennesker, mellem nationer og i form af ødelæggende forhold, som ender i alverdens former for nød.

Men det kristne livs- og menneskesyn stopper ikke her. Nej, tværtimod så bringer det håb - midt i håbløsheden. Ondskaben er der. Men kærligheden er stærkere. Kristendommens budskab til mennesker er, at Gud altid møder os med en ny begyndelse.

Omsorg for krop, sjæl og ånd
Det kristne menneskesyn taler om mennesket som en helhed af både krop, sjæl og ånd. Det betyder også, at et arbejde drevet ud fra et kristent værdigrundlag må tilbyde en omsorg, som rækker sig til det hele menneske:
- Vi må møde menneskets legemlige behov, hvilket vil sige, at vi må forholde os til kroppen og dens behov.

- Vi må møde menneskets sjælelige behov, hvilket vil sige, at vi må forholde os til følelserne og til de mellemmenneskelige forhold.
- Vi må møde menneskers åndelige behov, hvilket vil sige, at vi må gå i dialog om de store eksistentielle spørgsmål om livets mening, døden etc.