Du er her: 

Diakonhøjskolen er både et uddannelsessted og et hjem. Det betyder, at studerende og medarbejdere kender hinanden fra mange forskellige sider og lever og arbejder sammen i et tæt fællesskab. Det er et vigtigt og værdifuldt element i uddannelsen i diakoni og socialpædagogik, at der ikke alene fokuseres på at dygtiggøre sig i uddannelsens teoretiske stof, men også på vigtigheden af at tage ansvar for det fælles sociale liv, der udspiller sig udenfor undervisningslokalet. Det kaldes ”det sociale læringsrum”, og det udfordrer hele tiden studerende og ansatte til at holde ved, holde ud og holde af hinanden.

Del dette: